Supervision af pædagogisk personale

Det er altid Tina og en af hendes samarbejdspartnere som varetager supervisionen af pædagogisk personale. Supervisionerne vil altid være todelte og tage udgangspunkt i en børnesupervision og en supervision med fokus på personalet og egen praksis og organisation. Der er mulighed for, at børnesupervisionen tager udgangspunkt i observationer af barnet.

Ved vores børnesupervisioner af pædagogiske personalegrupper tager vi teoretisk afsæt i den nyere psykodynamiske udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Herudover tager vi udgangspunkt i modellen om den treenige hjerne, hvorfra vi stiller skarpt på barnets følelsesmæssige udvikling. Disse supervisioner vil forhåbentlig give det pædagogiske personale en større forståelse af dit barnets relationelle- og emotionelle udviklingsniveau samt en større forståelse af barnets adfærd og de bagvedliggende intentioner. Herudover vil vi i børnesupervisionerne se på barnets livshistorie og herigennem identificere potentielle traumatiske oplevelser og disse traumers betydning for barnets udvikling og trivsel. Endvidere ved vi, at det at kende til barnets traumehistorisk er et vigtigt led i at øge trivslen hos barnet. Personalegruppen vil igennem supervisionen få eksempler på, hvordan man kan bruge teorien i praksis til at skabe kontakt, nærvær, følelsesmæssig udvikling og psykisk resiliens samt arbejde traumesensitivt. Ved børnesupervisionerne tager vi et barn op og belyser det. Med teorien som fundament ser vi på, hvilken indsats og metoder der er behov for til det enkelte barn.

Vores erfaring har vist os, at et teoretisk fundament og en god metode dog ikke kan stå alene og skabe forandringer – og derfor arbejder vi også med mentalisering og egen praksis i vores supervisioner. Mentalisering er evnen til at til at fornemme og nuancere egne følelser og refleksioner samt skabe kendskab til egne handlemønstre og selvbeskyttelsesstrategier og at forstå andres følelsesliv. Dette er et væsentligt fokus, da det fremmer evnen til at indgå i samspil med andre mennesker, så der herigennem skabes en oplevelse af samhørighed og grobund for sekundære tilknytningsmønstre. Herudover skabes der også en udvidelse af egen mentaliseringsevne for på bedste vis at kunne passe på sig selv i arbejdet med belastede børn og unge, da dette kan være et hårdt felt at befinde sig i. Vi ser derfor på metoder til at forebygge og arbejde med omsorgstræthed. Dette er vigtigt, da skrøbelige børn med umodne nervesystemer har behov for voksne med modne og rolige nervesystemer og en fleksibel mentaliseringsevne for at skabe mulighed for en positiv udvikling og trivsel.