På disse yogarejser er jeg en del af underviserne. Min del af undervisningen har fokus på fordybning i eget sind og tankegang. Uanset emnet på den enkelte rejse, er målet at skabe nysgerrighed, indsigt og udsigt for det enkelte menneske.
Vi kan som mennesker ikke forandre noget i vores liv, før vi bliver klar over, hvad vi er utilfredse med eller hvad vi skal styre imod eller måske væk fra.
Det at kende til egne kerneværdier eller skyggesider giver os som mennesker, muligheden for forståelse og indsigt i livsvalg eller fravalg. Det kan give os indsigt i hvorfor vi gør, som vi gør og hvorfor vi træffer de valg i livet, der både kan udvikle og ind imellem blokere for os.
Gennem disse processer får du styreredskaber til din livsretning og et indblik i, hvad du skal fyldes af, for at føle mening i alle livets facetter.